Forårsrengøring af sandsten og skifer

Hvad skal jeg specielt tænke på i forbindelse med forårsrengøring af sandsten og skifer?

Mange af de spørgsmål, som vi i disse dage får fra tidligere kunder drejer sig om forårsrengøring af sandsten og skifer. Det kan jeg særdeles godt forstå, for når nu foråret efterhånden har fået overtaget og det våde efterår og den kolde vinter har sat sine spor på dine sandsten og din skifer, så skal der selvfølgelig gøres noget.

Typisk vil de være skidt på dem og de vil sikkert også være grønne af alger. En af de gode ting ved sandsten og skifer er, at de er op til 2-3 gange hårdere end almindelige betonsten, så derfor kan man godt tage hårdere midler i brug end man normalt ville gøre med betonsten.

Mange spørger om anvendelse af forskellige typer af algefjerner. Mit svar er, at det vil jeg generelt fraråde, da jeg ikke kan garantere, at der på lang sigt ikke bliver problemer i forhold til stenen.

Det bedste er faktisk at bruge rent vand eller decideret et produkt, som specielt er fremstillet til rengøring af sandsten eller skifer.

På billedet herunder er der taget en speciel højttryksrenser i brug, men en ganske almindelig og billig højttryksrenser fra dit lokale byggemarked kan helt sikkert også anvendes.

DSC061891 768x1024 Forårsrengøring af sandsten og skifer

Forårsrengøring af sandsten og skifer med højttryksrenser

Udover, at der på billedet anvendes vand, så er der også blandet et specielt rengøringsprodukt til netop skifer i, så her anvendes både højttryksrenser, vand og rengøringsprodukt. Det er Jon fra Stonetreatment, som her er i gang hos en af vores tidligere kunder. Fordelen ved dem er faktisk, at de både importerer produktet, sælger det via deres hjemmeside, sælger det via forskellige byggemarkeder samt tager ud for at rengøre og imprægnere.

God arbejdslyst med forårsrengøringen af dine sandsten og skifer fliser.

Din Stenpusher siger tak for denne gang.

Skriv en kommentar