Jeg var lige en tur rundt i kvarteret sammen med mine 2 dejlige piger i går aftes, og opdagede til min skræk de tilbagekomne dræbersnegle.
Rigtigt mange mennesker havde håbet på, at den netop afsluttede hårde vinter med frost og massive snefald i Danmark ville gøre forårets og sommerens sysler i haven skønnere og uden dræbersnegle. Om syslerne er skønnere kan hver enkelt selv vurdere, men dræbersneglene er her stadigvæk. Frosset væk i vinterkulden er de altså langt fra.
Hvad gør man, når man er ramt?

Dræbersneglen eller Iberisk skovsnegl
Mulighederne er helt sikkert mange og der findes garanteret også mange skrøner om, hvad der er mest effektivt til at bekæmpe dræbersneglene.
For et stykke tid siden fandt jeg dog på et link til en helt fantastisk artikel skrevet helt tilbage i 2002 af Havearkitekt Laila Sølager. Artiklen har været bragt i magasinet “Haven” og giver et ret detaljeret overblik over fordele og ulemper ved forskellige metoder, så den kan helt sikkert anbefales.
Hvis du kender til andre, nyere metoder som er mere effektive, så hører jeg gerne fra dig.
Din Stenpusher siger tak for denne gang og god kamp.
Tags: bekæmpelse, dræbersnegle, drømmehave, Skadedyr


