Imprægnering?

I de seneste år er der kommet flere og flere produkter på markedet til imprægnering af belægningssten. Samtidigt er der også kommet belægningssten på markedet, som fra fabrikkens side er imprægneret, hvilket dog primært er belægningssten i beton.

Min holdning er helt klart på det område. Kunderne køber ikke belægningssten for at de skal skiftes ud om 3-5 år. Jeg har endnu ikke set bevis på, at den “perlende” virkning, som imprægneringen giver holder længere. Derfor er min holdning, at kunden skal sælges det naturlige produkt, og kan så efterfølgende selv tage stilling til, om de vil imprægnere belægningsstenen løbende.

Imprægnering af natursten

Når det specifikt drejer sig om imprægnering af natursten er mit første råd altid, at man skal afvente og se. Jeg har personligt den holdning, at natursten ældes med ynde og at en imprægnering derfor ikke er nødvendig. Hvis man så som kunde efterfølgende fortryder, så kan man rense naturstenen med højtryksrenser og så derefter imprægnere.

aquamix foto 300x224 Imprægnering?

Overfladebehandling af natursten

En enkelt undtagelse er dog skifer. Oftest køber kunderne skifer, fordi de gerne vil have den sorte overflade, som kommer frem i de yderste felter på billedet.

Problemet med skifer er, at den ofte bliver mere grålig og kedelig med årene, hvis intet man gør. Med det mener jeg grålig og kedelig i forhold til at være helt dybsort, for grå behøver absolut ikke at være kedelig.

Eneste løsning, som jeg ser det, er en imprægnering og vel at mærke en dybdeimprægnering, således at farven kan træde frem og gerne i mange år fremover.

Man kan derfor sige, at der ingen regel er uden undtagelse, hvilket må siges at være tilfældet her.

Din Stenpusher siger tak for denne gang.

Tags: , , ,

Skriv en kommentar