Stenpusheren

hasse Stenpusheren

Hej til alle med interesse for have og havearbejde

En klog person sagde en gang, at det tager 10 år at blive ekspert på sit område. Jeg lærer stadigvæk, for stenbranchen blev først for alvor en del af min hverdag for 6-7 år siden. Interessen for de andre spændende muligheder i haven blev for alvor vakt for 3-4 år siden, så der er jeg i hvert tilfælde stadigvæk havelærling.

Når det så er sagt, så er jeg nok alligevel den person i Danmark, som har brugt mest tid, både “face to face” og via telefonen, sammen med folk, der har med produktion af sandsten at gøre i Indien. Faktisk så meget, så min kone kalder Indien mit andet hjemland. Vi ved jo alle, at ”direktøren” på hjemmefronten meget ofte har ret.

Hvorfor har jeg valgt at være stenpusher og havelærling?

Før i tiden var jeg talknuser. Når folk kom til mig med et spørgsmål, så var det om der var penge nok i budgettet eller et eller andet talknuseri på nogle historiske data.

I dag kommer folk og spørger mig til råds om, hvordan de får deres drømmehave. Hvilken type sten synes du passer til vores hus? Skal jeg lave en cirkel eller blot holde mig til de firkantede sten? Det er altid spørgsmål, som skaber en fantastisk god stemning – jeg elsker at snakke med glade og forventningsfulde mennesker, som er i gang med at leve deres drøm ud. Om den drøm koster kr. 5.000,- og er rent “gør-det-selv”-arbejde eller den koster kr. 500.000,- er fuldstændigt underordnet for drømmen er lige stor for den enkelte person.

Jeg elsker at møde nye mennesker, som kan lære mig nye ting. Via IT-forum Midjyllands arrangementer, via twitter, via facebook eller ved at folk blot siger til mig, at jeg burde tage en snak med hvem det nu er. Så har du spørgsmål eller blot vil netværke lidt, så vælger du bare tid, sted, program eller hvad sådan noget nu hedder. Faktisk har jeg en del venner på facebook, som jeg aldrig har mødt og især på twitter har jeg næsten kun followers, som jeg aldrig har mødt, men jeg har et fedt netværk og jeg lærer en masse nye og vel at mærke anvendelige ting – hver dag.

Jeg håber, at du synes om mine indlæg på bloggen. Hvis du har kommentar eller spørgsmål, så er du velkommen til at skrive det på bloggen eller sende en mail.

Tusind tak fordi at du følger med. Jeg håber, at du fremover vil deltage på min rejse mod at blive ekspert i drømmehaver og hvad det indebærer.

Vildbjerg den 15. september 2010 – Stenpusheren/Hasse Vilstrup

P.S.: Jeg elsker at netværke og lære nyt, så du er velkommen til at fange mig et af følgende steder:

Min personlige facebookprofil: http://www.facebook.com/hasse.vilstrup

På twitter: http://twitter.com/Stenpusheren

Stenpusherens tips og idéer til drømmehaven på facebook (så er du altid opdateret): http://www.facebook.com/Stenpusheren