1. del af en fortælling om vores fantastiske samarbejdspartnere
Hvorfor netop “Rosenstand NOT out”, for det lyder sikkert mærkeligt på mange?
Men for de mennesker, der har deres daglige færden i online verdenen, så er ordene “Rosenstand out!” ikke nye, for de signalerer, at Thomas Rosenstand (én af Danmarks bedste indenfor søgemaskine-optimering) har afsluttet sit blogindlæg på http://www.thomas-rosenstand.dk/
Hvorfor så netop det som overskrift? Jo det er faktisk sådan, at Thomas har en egenskab, som mange kan lære en del af. Tilbage i august 2009 havde jeg en dialog med Thomas om medieplanen for LITHOS natursten for 2010. Som vores foretrukne online-leverandør anbefalede han faktisk, at vi ikke brugte flere penge online, men i stedet for bekræftede han os i, at vi bedre kunne nå vores målgruppe med en koncentreret offline indsats i de rigtige medier.
Dejligt med en online personlighed, der anbefaler offline medier. Jeg har aldrig prøvet det omvendt – undtagen hvis det var deres eget tilsvarende offline medie blot lagt online, hvor effekten så til gengæld oftest er fornærmende ringe i forhold til at bruge pengene til noget andet.
Indhold af medieplan for 2010?
Hvad er så indholdet af vores medieplan for 2010. Faktisk så mener vi, at vi med vores medieplan har taget skridtet op i den kategori af medier, som vores produkt fortjener og her tænker vi specielt på følgende:
- Bo Bedre – ingen præsentation er vel nødvendig.
- Berlingske Bolig – så har vi dækket Sjælland.
- Jyllands-Posten Living – så er hovedlandet også dækket.
Så må vi bare håbe, at konen læser boligtillæggene først inden manden bruger det som optænding i brændeovnen
Din Stenpusher siger tak for denne gang og opfordrer til at følge med i den kommende tid, hvor flere af vores fortræffelige samarbejdspartnere vil blive præsenteret.
Tags: Marketing, online marketing, Rosenstand



Hej Hasse
Det var da en herlig artikel, jeg fik i min indbakke via Google Alerts. Tusind tak for de pæne ord, som jeg virkelig sætter pris på!
Tænkte nok du ville fange den via din alerts