Store/små havefliser 3?

Typisk vil man sige, at det for en ikke-fagmand er lettere at lægge små havefliser end store havefliser. Jeg har dog oplevet, at flere kunder i vores egen virksomhed har haft den modsatte holdning. Grunden til dette er, at med et ordentligt aftræk, så går det faktisk rigtigt hurtigt at få lagt store havefliser. Især når det er natursten, hvor den typiske tykkelse er 3 cm og dermed er selv de store havefliser ikke så tunge.

Der er dog ikke tvivl om, at hvis vi snakker om en 5 cm eller tykkere betonsten, så er det virkeligt noget som kræver sin mand, for så er de godt nok ved at være store og tunge.

Hvorfor vælge store eller små havefliser

Små havefliser er for ikke-fagmænd sværere at få til at ligge ordentligt, fordi der skal ikke så meget til, at de ligger og vipper. Dette kan ofte være svært at undgå, hvis man ikke lige har den rigtige erfaring på området.

cirkel sahara 300x199 Store/små havefliser 3?

En masse små havefliser der bare ligger og vipper eller store, som bare bliver hvor de skal?

Samtidigt er fordelen ved store havefliser, at det giver færre fuger og mindre ukrudt og dermed mindre vedligehold end ved mindre havefliser. Personligt synes jeg endvidere, at det er helt suverænt med havefliser i størrelsen 60 X 100 cm eller større. Det er nogle rigtigt flotte størrelser – især i natursten.

Hvad vil du vælge til din drømmehave?

Din Stenpusher siger tak for denne gang.

Tags: , ,

Skriv en kommentar