Trends og tendenser indenfor havefliser og belægningssten

Det er virkeligt en fornøjelse at se hvad der sker i landene omkring os. Især producenterne af sandsten, travertin og skifer er begyndt endnu mere at arbejde med anderledes forarbejdninger og alternative måder at se produkterne på, og det kommer til udtryk i haverne i landene omkring os.

Kort fortalt arbejdes der i større størrelser når vi taler om kvadratiske havefliser og derudover ser vi helt klart også tendenser i retning af mere aflange størrelser.

Det er utroligt spændende at se, at når en producent fremviser deres “Rolls Royce” indenfor havefliser, så viser de stolt havefliser frem som er 100 X 100 cm – altså en kvadratmeter stykket. Det er virkeligt spændende at arbejde med den størrelse havefliser i natursten. Det giver sved på panden og kvaler med, hvordan man lettest muligt får det lagt, men sikke et slutprodukt man ender med at have, når hele terrassen er færdig og man er klar til at nyde de dejlige danske sommeraftener med et glas rødvin og grillen godt igang.

Hvis man er til en løsning, der ikke tager så hårdt på pengepungen, så er de store aflange størrelser dog også et særdeles godt alternativ. 45 X 90 cm og 60 X 100 cm er således særdeles spændende alternativer til de dyrere 100 X 100 cm. Med disse løsninger er man særdeles godt kørende og til priser, der er noget mere fornuftige for pengepungen, og så er det størrelser, som endnu ikke er specielt meget udbredt i de danske haver.

Personligt synes jeg, at det er dejligt, at der kommer disse flotte alternative størrelser, således at alt hvad vi ser rundt omkring, ikke kun bliver københavnerbrolægning, herregårdssten og den slags ting.

Din Stenpusher siger tak for denne gang.

Tags: , , , , , , , ,

Skriv en kommentar